Jeg stod på molen en tidlig morgen for fem år siden. Kulden bed i hænderne. Rundt om mig var andre fiskere, men vi var hver især en ø. Vi råbte måske et kort ‘godt nok?’ over til nabobåden, men ellers arbejdede vi i tavshed. Arbejdet føltes utroligt ensomt, og det var også farligt. Hvis noget gik galt, var man afhængig af, at nogen på land tilfældigvis så én.
Den realitet drev mig til at investere i en professionel VHF-radioinstallation. At finde det rigtige udstyr til en fair pris var en udfordring, indtil jeg opdagede butikken VHF Shoppen Danmark. De specialiserede sig netop i kommunikationsudstyr til maritime brugere, og deres rådgivning var uvurderlig for en som mig, der ikke er tekniknørd.
Det var ikke en teknologi jeg først forstod. Jeg ville bare kunne ringe efter hjælp. Men det jeg fik, var meget mere.
Ensomhed på havet er et sikkerhedsproblem
Før radioen var min største angst ikke storm, men stille alvor. En kvæstet finger, en overraskende dårlig mave, et pludseligt maskinbrud langt fra land. Din eneste mulighed var at vinke med en lampe. Hjælpen kom, men for langsomt. Jeg indså at min familie satte sin lid til en forældet procedure.
Valget falder på kvalitetsudstyr, ikke bare billigt
Jeg kiggede først på nogle brugte modeller og billige nye. En kammerat sagde at de ofte har dårlig rækkevidde eller går i stykker af fugt. Så søgte jeg efter et sted med ekspertise. VHF Shoppen Danmark dukkede op med tydelig fokus på havmiljøet. De hjalp mig med at vælge en fastmonteret radio med DSC-alarmfunktion og et vandtæt håndapparat til gummibåden.
Installationen blev en øvelse i selvstændighed
Jeg fik en klar vejledning med. Jeg monterede selv radion med dens antenne på dækshuset. At koble strøm og jord var nemt nok. Den sværeste del var at få et DSC-MSI-nummer og programmere det ind. Men deres support svarede prompte på mine spørgsmål. Efter en eftermiddags arbejde var systemet klart.
Den første dag på vandet føltes som et skift
Jeg trykkede på knappen og gav mit skibsnavn. En stemme svarede øjeblikkelig fra en fiskekutter et par kilometer væk. Vi udvekslede ikke meget mere end position og fangst. Men stemmen brød isolationen. Jeg hørte andre tale om et område med meget tang, om en fyrbåd der ikke lyste. Jeg var pludselig en del af et netværk jeg ikke vidste fandtes.
Sikkerhedsudannelsen gjorde forskellen
At eje radioen er ikke nok. Jeg meldte mig til et kort kursus i korrekt VHF-brug. Her lærte jeg den officielle procedure for nødopkald, ‘Mayday’. Jeg lærte hvordan man sender en DSC-alarm som automatisk giver positionsdata til alle skibe og kyststationen. Denne viden giver ro i sindet. Jeg øver proceduren en gang om måneden.
Fra konkurrenter til et uformelt fællesskab
Den uventede gevinst er samholdet. Nu kommunikerer vi på kanal 71, den lokale fiskerikanal. Vi giver tips. ‘Der er en masse stør i bugten ved odden.’ Vi advarer. ‘Pas på med drivgarn nord for skæret.’ Vi koordinerer ikke fangst, men vi hjælper hinanden med at undgå spild af tid og brændstof. Vi bliver øjne og ører for hinanden.
Her er hvad min VHF-radio i dag gør for min virksomhed, som jeg ikke forventede:
- Den giver øjeblikkelig adgang til Søværnet og Kystradio i en krise.
- Den lader mig modtage vejadvarsler sendt direkte til skibe.
- Den muliggør hurtig koordinering med andre om hjælp til træk eller små reparationsdelen.
- Den reducerer den mentale belastning ved at arbejde alene langt fra land.
- Den skaber et professionelt miljø hvor vi kollegaer respekterer hinanden.
- Den har forbedret min daglige planlægning gennem lokal viden.
Teknologien er gammel og pålidelig. Men dens virkning på min hverdag er stadig ny. Jeg sejler ikke længere ud som en enkeltmand. Jeg er en node i et levende netværk. Anlægsinvesteringen har tjent sig selv mange gange. Ikke kun i kroner, men i den tryghed det giver min familie og mig. Næste skridt bliver måske at få sat epirb op. Men lige nu føles det som om jeg har fået det vigtigste på plads.